Lydbyggerens 1- & 2-fonemsord

 2,030 total views,  2 views today

36 sprogkioskmænd - vandretNu har jeg – LANGT OM LÆNGE – fået taget mig sammen til at arbejde videre på en lydbyggerfil, som Kristine, Louise og jeg begyndte på for længe længe siden: Oversigterne over danske ord med 1 eller 2 fonemer.

Det vil sige alle de mange ord, som du ka gå i gang med at træne ad modum lydbygger, lisså snart du har bare et par fonemer på plads i barnets repertoire! Da vi gik i gang med listen, blev vi alle temmeligt overraskede over, at listen blev SÅ lang.

Listen har jeg oploadet i form af 3 skemaer, der alle 3 er groft transskriberet i nordsjællandsk IPA:

  1. et skema med en oversigt over danske ord med 1 eller 2 vokalfonemer
  2. et skema med en oversigt over danske CV-ord
  3. et skema med en oversigt over danske VC-ord

Alle ord er udtalt med min nordsjællandske dialekt – med de stød og korte/lange vokaler, når jeg transskriberer mig selv, når jeg taler min dialekt. Du vil sikkert finde, at nogle af ordene er fejludtalt i forhold til din dialekt. Super!

Det eneste vigtige forhold hér er, om du kommer op på 3 fonemer, for så ‘dur’ det pågældende ord ikke længere. Hvis du er i tvivl, så rådfør dig med dine kolleger.

Det ka osse sagtens være, at du – på din egen dialekt – finder ord, der ikke figurerer på listen. Super!

Jeg har oploadet listen på siden ‘egne materialer‘. God fornøjelse. Hvis du finder ord, der mangler, hører jeg meget gerne fra dig.

En kommentar til “Lydbyggerens 1- & 2-fonemsord”

Leave a Reply

%d bloggers like this: