Kopisiderne

 226 total views,  1 views today

spilspilJeg holder meget af at spille spil og lave førskoleopgaver med de børn, jeg træner sprog med. Spil og opgaveark har flere store fordele: man ka nemt se, hvornår man er færdig; man ka variere sværhedsgraden i én uendelighed; man ka hælde det indhold i, man har brug for og lyst til.

Der er rigtigt mange fordele ved apps – fx at man ikke ska slæbe på en masse materialer – her vil jeg dog lovprise papirkopierne lidt 🙂

Som du ka se i menuen øverst på siden her, hører der en masse gratis kopisider til bogen logopædisk værktøjskasse. Der findes så klart et hav af andre kopisider, der osse er gratis. Jeg har bare nøjedes med at lægge mine egne op her, så jeg ikke kommer i karambolage med alskens ophavsrettighedsindehavere …

Ud over de materialer, der hører til bogen, har jeg lavet en masse andre gratis materialer. Langt de fleste af dem ka du finde i min butik hos teachers pay teachers – klik på æblet, så kommer du frem – og tjek siden ‘egne materialer’ fra menuen.

pinterest logoOg så har jeg en myriade af opgaveark liggende på alskens opslagstavler på pinterest – klik på P’et, så kommer du frem – scroll ned af siden til de opslagstavler, der hedder noget med opgaveark. Den store fordel ved pinterest er, at jeg ka henvise forældrene til selv at kigge og selv at finde og downloade de opgaver, som de ka se, vil være relevante for lige netop deres barn.

håndbarometerPå de opgaver, som jeg selv gir barnet med hjem, sætter jeg i toppen af siden et håndbarometer som det, du ka se her. Når så barnet kommer retur med sin mere eller mindre veludførte opgave, ber jeg ham om at vurdere, hvordan det var at arbejde med opgaven: var den nem eller tilpas (tommel op)? var den lidt svær (tommel ligeud)? var den alt for svær (tommel ned)?

Det gode ved at bede barnet om at vurdere sværhedsgraden af opgaverne er, at han som regel synes, opgaverne er alt for nemme – så ka jeg nemlig ret hurtigt skrue op for niveauet: “Nåhr, så ska jeg nok finde en opgave til næste gang, hvor du er nødt til at tænke dig lidt mere om!” Og hvis opgaven er for svær, så får jeg dét at vide lige med det samme.

Når barnet møder op med sine lektier, gennemgår vi kort hver opgave: hvad var det lige, man sku lave her? Så får barnet lejlighed til at blære sig lidt over at ha været dygtig. For udført arbejde får barnet altid et klistermærke i øverste højre hjørne af opgavearket. Så ka vi nemt se, hvilke opgaver, vi har gennemgået.

Skriv et svar